Anders Blichfeldt kommer til Jels

Lørdag den 25. februar 2023 har vi igen fornøjelsen af, at få besøg af Anders Blichfeldt i Planetariet i Jels, det bliver både humoristisk, nærværende, og super musikalsk!
Der afholdes 2 intim koncerter, den første starter kl. 19:00 og den anden starter kl. 20:30, der vil være mulighed for at købe drikkevarer før og efter koncerten.

Vælg billetter


 

I sit soloshow tager Anders os med på sin livsrejse, både den musikalske og den personlige.  

Vi kommer til at hører, de store Big fat Snake hits, som vi alle kender, Anders soloudgivelser, Anders fortolkning af Elvis-numre, herunder om mødet og samarbejdet med Elvis’ band, og om Anders deltagelse i Toppen af Poppen, og hvordan det er at nyfortolke andres numre og opleve andres fortolkning af egne sange.

Anders fortæller  i showet om sin opvækst, om den svære vej til kærligheden, om at være far til 4, farfar til 2, og den bedrift det er at være gift i over 30 år. Der fortælles om livet på landevejen, og om at nå en alder hvor man pludselig bliver TV-vært på TV2 Charlie og medvirker i i TV-serien “Kendisfamilier”. Der berettes om at udgive et nyt nummer og så helt ud af det blå komme til at ligge på Dansktoppen med “Tik Tak” i hele 15 uger… også som nr. 1!

Det er en nærværende og rørende fortælling, leveret af en fantastisk historiefortæller; om at turde ændre kurs væk fra det sikre, om at skulle genopfinde sig selv igen og igen, men også stadig at have mod på livet og nye eventyr.

Vi får sange fremført af en af de bedste livesangere vi har i Danmark. Der bliver grinet, sunget med og fældet en lille tåre blandt publikum. Det ved enhver, der har oplevet Anders. Sådan bliver også denne gang, for Anders elsker at underholde os og sætter altid sin egen person forrest, når det skal gå ud over nogen.

Dørene til koncerten kl. 19.00 åbnes kl. 18.00.

Dørene til koncerten kl. 20.30 åbnes kl. 19.30.

Der vil være mulighed for at købe drikkevarer før og efter koncerten.

Koncerten varer 60 min. uden pause.

 

Venue


Planetariet Planetariekuplen Søvej 36, Jels
6630 Rødding, Danmark

Belépés



Az alábbi közösségi oldal fiókokat is hozzácsatolhatja fiókjához:

sign in with google