Historien, der er fyldt med humor og satire, handler kort fortalt om fem kvinder, der alle er endt på et forladt hospital, hvor de passes af to mystiske sygeplejersker, imens de venter på lægen. Lægen dukker aldrig op.
Det er en komedie om troen på den store kærlighed, som unge piger oplever den, når de bliver forelskede i deres drømme-boyband uden at ane, at de måske i virkeligheden er blevet forført af en topstyret popkulturs manipulation. Vor tids guder er medieskabte stjerner indenfor politik, sport, film, reality og pop!
Medvirkende: Margit Watt-Boolsen, Iben Dorner, Jette Sophie Sievertsen, Ann Hjort, Penille Albæk Andersen, Nina Marie Birk og Tine Gotthelf.
Pianist: Raivis Zandovskis
(Co-produktion mellem ”De Damer” og Teater V)