Drømmekvartet spiller sublim jazz i Akademihaven

Vælg billetter


 

Da bassisten Richard Andersson blev hædret med Jazzens ”Stjernepris” fik han samtidig muligheden for at sammensætte sit eget dreamteam af danske jazzmusikere for at indspille et album med dem. I vinter udkom albummet og nu fejres det med en koncert i usædvanlige omgivelser, nemlig i Holberg Teatrets fjællebod inde i Sorøs Akademihave. Teaterchef Niels Vandrefalk har med stor imødekommende stillet sin scene til rådighed for denne koncert dagen før generalprøven på årets komedie ”Jean de France”.

Kvartetten består af trompetisten Kasper Tranberg, som har præget den danske jazzscene i årtier med sit eksplosive og genrebrydende spil, og en af dansk jazzklavers store mestre Ben Besiakov, som har spillet med alt fra Jesper Thilo til Cæcilie Nordby og modtaget Ben Webster-prisen m.m. Dertil trommeikonet Kresten Osgood, som har ændret jazzscenen med sit store kreative jazzhjerte og altid groovy og uforudsigelige spil og selvfølgelig Richard Andersson selv på bas. Musikken omfatter både Anderssons egne kompositioner spændende over blues, groove-jazz og ballader samt nogle af Tranbergs numre og skønne klassikere som ”Tea for Two” og ”These Foolish Things”. Det er jazz, som flyder ligefremt og naturligt.

Fredag 25. juni klokken 19.00

Richard Andersson kvartet: Kasper Tranberg, trompet, Ben Besiakov, klaver, Richard Andersson, bas, og Kresten Osgood, trommer.

Akademihaven Sorø, HolbergTeatrets scene, ”Søjlesalen” *) indgang fra Søgade 17, 4180 Sorø.

*) ’Søjlesalen’ ligger bag en gruppe store træer mellem Kinahøjen, Holbergstatuen og Sorø sø. Her er overdækket scene og publikumspodier med 150 siddepladser under teltdug og parasoller.

I Holberg Teatrets kulisser gives fredag 25. juni en jazzkoncert med prismodtager Richard Anderssons kvartet

Sted


HolbergTeatrets scene, ”Søjlesalen” Søgade 17
4180 Sorø, Danmark

Belépés



Az alábbi közösségi oldal fiókokat is hozzácsatolhatja fiókjához:

sign in with google