Flyvedag i Stauning – lørdag den 14. juni 2025
Vi kalder det ikke et airshow – for det her er noget helt andet. I stedet inviterer vi til en lokal, hyggelig og festlig flyvedag i Stauning med både nostalgiske vingesus og moderne maskinkræfter i luften.
Det bliver en dag, hvor store og små kan komme helt tæt på både fly og piloter – med fly fra vores egne hangarer, klassiske KZ-maskiner fra Danmarks Flymuseum og gæster udefra. Og ja, der er noget for både nørder, nostalgikere og nysgerrige børn.
Det kan du opleve:
- F-16 solo display – kom og mærk suset!
- EH-101 redningshelikopter fra Flyvevåbnet
- Boeing Stearman og Tiger Moth
- KZ-flyene fra Danmarks Flymuseum
- Og meget mere – vi får løbende bekræftelser på nye deltagere
- Måske slutter vi endda med et lavt overflyvningsbrag fra to F-35 – hvis alt går op i en højere enhed!
Billetter og praktisk info
- Voksne: 100 kr.
- Børn 7–14 år: 50 kr.
- Børn 0–6 år: GRATIS
Billetter købes forud via BilletExpressen eller ved indgangen (MobilePay, kort, kontant).
Billetten gælder også som adgang til Danmarks Flymuseum samme dag.
Der er ingen rabatordninger – men masser af flyveglæde!
Tid og sted
- Lørdag 14. juni 2025
- Portene og p-pladser åbner kl. 9.00
- Flyveprogram: 10.30 til 15.30
- Adresse: Stauning Lufthavn, Lufthavnsvej 1, 6900 Skjern
- Der er parkering til alle – inkl. handicapplads og mulighed for både bil, MC, cykel og autocamper
Vi anbefaler høreværn, især til børn, under jetfly-opvisninger.
Følg med
Følg os på Facebook: Flyvedag i Stauning – her deler vi løbende opdateringer, billeder og spændende nyheder.