program


Folkekirkens sorgkonference 2021 - "Sammen om sorgen" - en folkelig tilgang til sorg - Sorg i teologisk perspektiv (Udsat fra den 15. september 2020)

Folkekirkens sorgkonference 2021 - "Sammen om sorgen" - en folkelig tilgang til sorg - Sorg i teologisk perspektiv (Udsat fra den 15. september 2020)

Folkekirken inviterer tirsdag den 16. marts 2021 kl. 9.30 - 16.00 til Sorgkonference i Herning i MCH Herning Kongrescenter
Bemærk - der er et begrænset antal billetter.

Dato



 

Folkekirkens sorgkonference 2021
”Sammen om sorgen”

- en folkekirkelig tilgang til sorg.
Sorg i teologisk perspektiv.

Kirken har gennem generationer mødt mennesker i sorg. Samtalt og prædiket om sorg. Skabt rum for sorg. Det er en af kirkens kerneopgaver. Der er også i sundhedsvæsenet og behandlingssystemet kommet et øget fokus på sorg, og i 2018 gjorde WHO ”forlænget sorg” til en officiel diagnose.
På denne konference vil vi gerne sætte fokus på kirkens tilgang til sorg - vores teologiske egenart og styrke men samtidig også have fokus på, hvordan teologien og psykologien beriger og kan berige hinanden. Det er en understregning af, at kirken ikke er et behandlersystem, men at vi tilbyder et følge- og fællesskab.

Konferencen er tilrettelagt af: Christian Juul Buch, Dorte R. Sørensen, Lise Trap, Mette T. Grymer, Ole Raakjær og Karen-Ingeborg Jacobsen.

Tid: Tirsdag d. 16. marts 2021 kl. 9.30 – 16.00.

Sted:
MCH Herning Kongrescenter, Østergade 37,
7400 Herning

Pris: Kr. 550

Målgruppe:
Alle der møder sørgende eller arbejder med sorg i en folkekirkelig sammenhæng – og laver rammerne.
Præster, sognemedhjælpere, gravere, sorggruppeledere, frivillige i besøgstjenesterne, menighedsrådsmedlemmer (men alle, der er interesserede, er velkomne til at deltage)

Sidste tilmeldingsfrist: 1. marts 2021 på www.billetexpressen.dk

Program:

 Kl. 09.30 Rundstykker, kaffe, te
 Kl. 10.00 Indledning v/ biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift.

Herefter 3 foredrag á ca. 35 minutters varighed med kort pause mellem hver:

 Kl. 10.10 ”Sorghjælp er huskehjælp! Sorgdiagnosen i et teologisk perspektiv”
  Vi kommer let til at se sorg som et psykologisk problem, der kan løses. Diagnosen “Forlænget sorgforstyrrelse”, der i 2018 på visse betingelser gjorde det at sørge til en sygdom, der kræver behandling, understreger dette. Hvilke konsekvenser kan det have for den sørgende, at sorg bliver til patologi? Hvis sorg er kærlighedens pris, kan en diagnose måske skabe flere problemer, end den løser? Hvad sker der, hvis man ser på sorg med teologiske briller? At sorg er et fællesmenneskeligt vilkår? At sorg er noget, vi kan give og tage fra hinanden? At sorg ikke handler om at glemme, men om at huske? At levende og døde er i den samme Guds hånd?
  v/ Ole Raakjær, Master i Humanistisk Palliation, Ph.d., sognepræst i Sulsted Sogn og præst på Hospice Vangen og Det Lindrende Team, Aalborg
 Kl. 11.00 ”Teologisk sorgforståelse - magtesløshed som vilkår”
  En teologisk sorgvision: ”Vi arbejder for at være sammen med den sørgende i sorgens landskab og inspirere til at opdage og fastholde teologiske, trosmæssige paradokser og perspektiver, der kan åbne en ny vej”.
  v/ Lone Vesterdal, sognepræst, cand. theol., cand. mag. i dansk, fransk og religionshistorie. MA i sjælesorg.
 Kl. 11.45 ”Det evige liv - om sorg og evighedshåb”
  Det er ikke ligefrem let at have noget usynligt for øje. Pr definition! Derfor kan det virke uvirkeligt, når kristendommen henviser til et evighedshåb, som ingen (bortset fra Kristus selv) har nogen direkte erfaring med – og endda hævder, at det er den usynlige virkelighed, der vinder i sidste ende. Selv om det her og nu er døden, der har vundet og fylder hele rummet. Hvordan gør man overhovedet noget himmelsk jordnært og noget usynligt brugbart?
  v/ Leif Andersen, cand. theol. og lektor ved Menighedsfakultetet i Aarhus.
 Kl. 12.30 Frokost
 Kl. 13.30 Korte oplæg til eftermiddagens 4 workshops (der er kun mulighed for at deltage i to af de 4 workshops)
  ”Bevægelsen fra skyld til skam”
  I gamle dage bad vi, om vi måtte ’lære at sørge over vore synder’. Det gør vi ikke længere. Sorgen over et smadret selvværd og frygten for andres foragt fylder mere. Vi bevæger os altså fra skyld til skam. Er det skidt?”
  v/ Leif Andersen, cand. theol. og lektor ved Menighedsfakultetet i Aarhus.
  ”Er der mening i sorgen? Forholdet mellem det brudte og det opbyggelige”
  Når vi mister en elsket, brydes og ændres vores verden - og vi med den. Men hvordan forholder vi os til den forandring, som har fundet sted? Og hvordan bevarer vi os selv i denne forandring? Med udgangspunkt i nogle af Kierkegaards opbyggelige taler og den franske filosof Cathrine Malabous arbejde med traume og forandring stilles spørgsmålet: Hvordan bevarer jeg mig selv i sammenbruddet?
  v/ Laila Bomose, sognepræst i Ballerup Sogn. Ph.d. studerende ved Det Teologiske Fakultet, hvor hun har skrevet afhandling om sorg, brud og opbyggelighed.
  ”Sorg - når der ikke er sprog”
  Sorg er for mange vanskeligt at tale om. Og endnu vanskeligere bliver det, hvis den, der sørger, har et begrænset – eller slet intet - verbalt sprog, ikke kan sætte ord på sine følelser eller sørger i et andet tempo end det, flertallet gør. Alt sammen gør det sig gældende for mennesker med udviklingshæmning. I oplægget beskrives, hvilke tab disse borgere oplever, hvordan de giver udtryk for sorgen og endelig, hvordan vi kan låne dem et sprog for sorgen og dermed trøste og skabe håb.
  v/ Line Rudbeck, præst, tidligere ansat ved Landsbyen Sølund – bosted for voksne udviklingshæmmede.
  ”Unge og sorg”
  Over hele landet findes der sorggrupper, som er gratis tilbud til efterladte. Formålet med en sorggruppe specifikt for unge er at skabe mulighed for et værdifuldt erfaringsfællesskab, hvor de unge kan dele tanker, følelser og minder med jævnaldrende. Det er vigtigt, da mange føler sig ensomme og anderledes i forhold til andre unge, de møder i deres hverdag og vennekreds, der endnu ikke har mistet nær familie. I denne workshop vil man kunne høre mine erfaringer med sorggruppe for unge i Skjoldhøj Kirke, og jeg vil give mit bud på, hvordan man kan oprette lignende sorggrupper andre steder.
  v/ Christina Holm Egelund, sorggruppeleder og sognepræst v. Skjoldhøj Kirke.
 Kl. 14.15 Eftermiddagskaffe og kage
 Kl. 14.30 1. runde
 Kl. 15.00 2. runde
 Kl. 15.30 Om sorgen og dens følger i tv-serien ”Herrens Veje”
  Søren Hermansen, der er sognepræst i Sorgenfri, var teologisk konsulent på serien ”Herrens Veje” igennem næsten 4 år. Han vil fortælle om seriens tilblivelse og fokusere på sorgen, der rammer familien.
  ”Herrens Veje” er en prisbelønnet DR tv-serie om tro. Den foregår i Folkekirken. Hovedpersonen er provst. Han og hans kone har to sønner, der begge skulle have trådt videre i familiepræsteskoene, men tilværelsens hjul drejer, og sorgen rammer dem og familien i det hele taget. Det er et menneskeligt drama, der når ned i de dybeste lag af menneskelivet.
  Der vil blive vist klip fra serien.
 Kl. 16.00 Tak for i dag – kom godt hjem.

PÅ PLAKATEN


Kom til bryllupsmesse den 31.januar 2021 på Marienlyst Strandhotel.

Kom med på den gamle redningsstation, der ligger ved Abelines Gaard. Her kan…

Når du tager på rundvisning på Gram Slot får du en spændende tur…

For arrangører
Billetsalg - tilmelding

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

Er du forhindret?
prøv Buymyticket

Hvis du er forhindret i at bruge dine billetter, kan du sælge dem til andre interesserede på buymyticket.dk. Det er helt gratis!

Få de gode nyheder først

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev skal du blot indtaste din email-adresse og tryk Tilmeld: