Kulturcafé: Karen Blixens buketter

Mød eksperten bag buketterne på Karen Blixens Rungstedlund, Helen Olsen. Hør om Karens Blixens yndlingsbuketter og se dem blive bundet.
Få gode tricks med hjem til at gøre kunsten efter.

Vælg billetter


 

Karen Blixen havde en udpræget passion for blomster. Hun yndede specielt i forbindelse med gæstebud - som en velkomst til gæsterne - at kreere helt specielle blomsterarrangementer. Ofte avancerede i forhold til den tid, hun levede i. Hun kunne finde på at anvende rødkålsblade, blomstrende porrer og ikke mindst vilde planter, også kaldet ukrudt, i buketterne. Altsammen ikke noget der i dag er usædvanligt, men for 40-50 år siden var det.

Det var dog først og fremmest Karen Blixens måde at komponere blomsterne på, som var noget særligt. Ofte sammenlignes hendes blomsterkunst med malerkunsten. Blixen malede sine buketter frem i vaserne uden smålig skelen til datidens normer og regler for buketter. Det facinerer stadig den dag i dag.

Kulturcaféen har inviteret Helen Olsen, som binder blomsterne i Karen Blixens ånd til Rungstedlund. Hun vil foran publikum binde flere af Blixens klassikere, fx. 'Viften' og 'Velkomstbuketten'. Og så vil hun fortælle små anekdoter om Karen Blixen undervejs.

Som gæst ved Kulturcaféen, får du sammen med maksimum 39 andre gæster, museet for dig selv. Ud over oplægget giver billetten derfor eksklusiv adgang til museets udstillinger og butik.
Det er muligt at købe diverse drikkevarer og snacks til oplægget.

Belépés



Az alábbi közösségi oldal fiókokat is hozzácsatolhatja fiókjához:

sign in with google