Der er to sider af det menneske, vi ser foran os. Den ene er den læderjakkeklædte, fandenivoldske Blække, der til enhver tid er den mest selvsikre i lokalet. Den anden er “Frederik Emil Ingemann Brandt” – nu uden læderjakken – der som en langt mere sødmefuld og almindelig ung mand i næsten foredragsagtig stil fortæller om sin studentertid ved Skanderborg Gymnasium.
De to er væsensforskellige og alligevel én og samme person. Gennem små historier fra sit liv tager Ingemann Brandt os på en rejse gennem sin ungdomstid, der var fuld af kontraster. Et hjem, hvor alkohol var tabu, over for et liv fyldt med druk og løgne. En munter anekdote om et beruset møde med to betjente på en tankstation over for en ubehagelig historie om grove løjer i et sommerhus. Min sidste øl er således en fremvisning af kontrasten i et menneske, af flinke Frederik vs. badass Blække.
(Teater V)