program


Pippi Langstrømpe

Pippi Langstrømpe

AFLYST
»Her kommer Pippi Langstrømpe« gjalder det gennem de fredelige gader.
Familieforestilling

Ingen aktuelle arrangementer

Du har søgt efter et afsluttet arrangement.
Vælg venligst fra vores aktuelle tilbud i søgemaskinen på billetexpressen.dk

Dato for seneste arrangement: Søndag, 31. Oktober 2021 16:00

AFLYST

»Her kommer Pippi Langstrømpe« gjalder det gennem de fredelige gader, da Pippi med det ræverøde hår ankommer med både hest og abe til Villa Villekulla. Sådan en mærkelig pige har folk i byen aldrig mødt før. De pæne og artige nabobørn, Tommy og Annika, bliver straks gode venner med Pippi. Hun lærer dem, at de voksne ikke altid har ret, og de udfordrer hende til at prøve at gå i skole og til at lære bordskik. Ingen af delene har hun prøvet før, for det blev der ikke lige tid til, mens hun sejlede rundt på de syv have sammen med sin far, Kaptajn Langstrømpe.

Men Pippi lader sig heldigvis ikke begrænse, for hvordan kan man vide, hvad man kan, hvis man aldrig har prøvet det!

Astrid Lindgrens fortællinger om Pippi Langstrømpe, skabt i 1945, er kendt og elsket i hele verden blandt mange generationer, og den vidunderlige Pippi er stadig mange børns heltinde. Hun tør vende de voksnes mærkelige regler på hovedet, og hun er verdens stærkeste pige, både fordi hun kan løfte en hest, og fordi hun kan finde ud af at bo helt alene.

Pippis fantasi er også stærk og levende, og det er godt, når man har en mor i himlen, en far, der er sørøver og en Frk. Prysselius, der vil sende én på børnehjem.

Denne version af Pippi Langstrømpe er livlig, men også tilsat et strejf af alvor, der ikke skjuler, at Pippi savner sine forældre. Forestillingen byder på et genhør med Georg Riedels skønne melodier, som huskes fra tv-serien fra 1968.

Pippi Langstrømpe er en udødelig klassiker: Den kom i 2005 på Unescos liste over bevaringsværdige, kulturelle værker, og alle børn fortjener at lære Pippi at kende.

Instruktion og bearbejdelse: Birgitte Næss-Schmidt
Oversættelse og bearbejdelse: Ninette Mulvad
Scenografi: Benjamin la Cour
Kapelmester og arrangør: Anders Ortman
Medvirkende: Siw Ulrikke Maibom, Ulrik Windfeldt-Schmidt, Linea Høeg Olsen, Pernille Schrøder, Tanya Lund Andersen, Albert Stein Ankerstjerne, Jacob Weble, Morten Christensen, Linette Stamp Christensen og Jeppe Kaas Vad
Musikere: Anders Ortman, Tine Vitkov og Ida Nørby Sørensen


Producent: Folketeatret

Aktuelt


Nicky er ny medhjælper på plejehjemmet Solsiden. I takt med at han falder til, stiger arbejdspresset. Omsorg og nærvær bliver til forsømmelser og svigt. Et nyskrevet drama om værdighed og varme hænder.

| 'Knas på Grenen' inviteres publikum på en humoristisk og musikalsk rejse til Skagen omkring år 1900

“De vaskeægte bakkesangerinder – FRIE, FRÆKKERE OG FABELAGTIGE” er en musikalsk hyldest til de kvinder, der nægtede at lade sig kue. De kæmpede for retten til at stå på scenen, til at sige deres mening – og til at synge lige så frækt, som de havde lyst.

PÅ PLAKATEN


Frit efter Ole Lund Kirkegaards klassiker om det gule næsehorn på 2. sal skabt af Toppers trylleblyant. Om at holde…

En hæsblæsende og vanvittig komedie, der tager udgangspunkt i det legendariske slag på Grathe Hede i 1157 – det afgørende…

Som led i fejringen af Hvide Sande Masterclass’ 20-års jubilæum kan publikum opleve en særlig koncert i Outrup Kirke

For arrangører
Billetsalg - tilmelding

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

KONTAKT BILLETEXPRESSEN


Mail:support@billetexpressen.dk

Tlf. 5330 0132 (10.00 - 15.00)


Få de gode nyheder først

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev skal du blot indtaste din email-adresse og tryk Tilmeld:

Obs! Indkøbskurvens tidfrist udløber snart!
tilbageværende tid
00:00

enhed(er) i kurven

total:


Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.