PYRUS på Gram Slot

Vælg billetter


 
Udsolgt
Det er lykkedes os at finde frem til Pyrus i Rigsarkivet, hvor han har siddet og hængt med nissehuen, fordi coronanedlukningerne har spoleret julen for han to gange. Heldigvis lyste han op ved lyden af slotsejer Svend Brodersens stemme og vovede sig frem af de støvede gemmer i rigsarkivet, da Svend lokkede med en ekstra stor skål risengrød med dobbelt smørklat i, hvis han ville komme til Sønderjylland.
Pyrus og Svend er nemlig uadskillelige kammerater, når Pyrus lægger vejen forbi Gram Slot, og han har lovet at dukke op den 17. og 18. december for at få julen sparket godt i gang. Og det kan selvfølgelig kun ske sammen med en masse børn og barnlige sjæle, der er med på at give den gas med luftguitar og synge med for fuld hals på de gode gamle Pyrussange.

Kom med til denne fantastiske julefest sammen med andre juleglade mennesker og oplev samtidig det hyggelige julemarked ’ Jul og Eventyr på Gram Slot’. Her møder du levende drillenisser på et fantastisk og smukt julepyntet slot, og du kan løse små julegåder sammen med din familie eller se og høre julefortællinger i salene på slottet. Gå også med på en audiowalk i slotsparken selskab med slotsnissen Nis von Brockenhuus, der febrilsk leder efter julestemningen.

Du kan selvfølgelig også købe lækre og unikke julegaver i juleladen, hvor der er spændende boder med kunsthåndværk og andre lækre og fristende julegaveidéer. Køb også familiens juletræ på Gram Slot, få en tur i hestevogn og slap af i den lune og hyggelige restaurant med glögg og æbleskiver.

 

Sal


Den Holstenske Lade Slotsvej 56
6510 Gram, Danmark

Belépés



Az alábbi közösségi oldal fiókokat is hozzácsatolhatja fiókjához:

sign in with google