program


Sommersang på Bratskov

Sommersang på Bratskov

SOMMERSANG PÅ BRATSKOV er sommerens store musikalske begivenhed i Herregården Bratskovs smukke park i hjertet af Brovst. Mød den populære Pernille Højmark, Lasse & Mathilde, James Rasmussen, Pia Raug og Malthe Nielsen i samklang med HerregårdsOrkestret.

Ingen aktuelle arrangementer

Du har søgt efter et afsluttet arrangement.
Vælg venligst fra vores aktuelle tilbud i søgemaskinen på billetexpressen.dk

Sommersang på Bratskov er årets store musikalske og kulturelle begivenhed i Herregården Bratskovs i Brovst´s smukke og hyggelige park.

Et open air arrangement hvor publikum får mulighed for at opleve et af Nordjyllands bedste husorkestre – HerregårdsOrkestret – under ledelse af kapelmester Ole Albrechtsen i samklang med nogen af landets bedste solister. Og der bliver rig mulighed for at synge med.

Der bliver underholdning for alle pengene – du kan opleve den kendte og folkekære skuespiller og sanger PERNILLE HØJMARK, duoen fra Fyn LASSE & MATHILDE, det eneste tilbageværende nulevende medlem af vokalgruppen Four Jacks JAMES RASMUSSEN, den fantastiske sanger og sangskriver PIA RAUG og sidst men ikke mindst rock ´n`roll og soul stemmen MALTHE NIELSEN. Alle solister slutter deres koncert med en fællessang hvor publikum synger med.

Der ud over vil der blive underholdning med harmonika og bas duoen NIELSEN BANDEN og komikeren DAVID SKUNK rundt på pladsen og ved indgangen. Borgmester Mogens Gade holder åbningstalen, Bo ”Giro 413” Larsen er dagens konferencier og fører os trygt gennem dagens program.

Der kan købes mad og drikkevarer på pladsen og der vil være opstillet boder med kunsthåndværk, spændende tøj, lokale og økologiske råvarer m.m. I det hele taget en ”totaloplevelse” man sent vil glemme.

Medbring selv camping- eller klapstole og tæpper. Der må ikke medbringes mad og drikkevarer på pladsen.

Sommersang på Bratskov støttes af Jammerbugt Kommune, Region Nordjylland, Sparekassen Danmark Fonden og Statens Kunstfond

SOMMERSANG PÅ BRATSKOV - Koncert og fællessang i Herregården Bratskovs Park i Brovst

Søndag den 13. august 2023. Indgangen åbner ca kl. 12:15 og sceneprogrammet starter kl. 13:00. Vi forventer afslutning ca. kl. 17:30.

Billetpris kr. 125,-

Billetsalg hos Expert & Punkt1 Brovst og på www.brovstmusik.dk

Der kan købes en festivalstol for kr. 100,- og et tæppe for kr. 25,- ved indgangen hvis du ikke selv har med.

Arrangør:

Foreningen Sommersang På Bratskov, som består af følgende foreninger, socialøkonomiske virksomheder og institutioner:

Brovst Borgerforening, Brovst Musikforsyning, Brovst Handelsforening, Langeslund Kulturforening, Arentsminde Borgerforening, Torslev Landsbyfællesskab, Skovsgård Hotel, Råd & Dåd, Købmandsgården, Chenillen, Brovst Musikforsynings Venner, BF Poststræde 2, Lions Club Brovst, Tranum Strandgård, Kulturelt Samvirke og Visit Jammerbugten.

Aktuelt


En mystisk karakter sætter en kvinde på prøve nat efter nat og rusker op i hendes ellers trivielle tilværelse. WAKE UP! er en ordløs, komisk og poetisk forestilling, der stiller spørgsmål om identitet, frygt og længsel.

En rundvisning på Vejrhøj Vingård - i marken og vineriet - med smagsprøver.

Gratis for medlemmer. 60,- for ikke-medlemmer. En introduktion af næste sæsons forestillinger efterfulgt af en cabaret om Otto Brandenburg. Hvad var det, der i den grad satte så mange pigehjerter i brand? Var det stemmen, udseendet, adfærden, repertoiret eller var det bare charmen? Du hører historien om Otto Brandenburg og får det krydret med et hav af hans skønne sange.

PÅ PLAKATEN


Visit Vesterhavet

Velkommen til Visit Vesterhavet

I denne smukke og foruroligende soloopera får selvskadere, misbrugere, misbrugte, racister og andre af internettets ensomme eksistenser en stemme. LOL…

Ingen jul uden Cirkeline i Roskilde Teater. Juleeventyret om Cirkeline og den dag hun sammen med musene Ingolf og Frederik…

For arrangører
Billetsalg - tilmelding

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

KONTAKT BILLETEXPRESSEN


Mail:support@billetexpressen.dk

Tlf. 5330 0132 (10.00 - 15.00)


Få de gode nyheder først

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev skal du blot indtaste din email-adresse og tryk Tilmeld:

Obs! Indkøbskurvens tidfrist udløber snart!
tilbageværende tid
00:00

enhed(er) i kurven

total:


Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.