Bork Vikingehavn

Bork Vikingehavn

Her bliver vikingetiden levende!

Vikingeskibene vugger blidt i havnen. I langhuset syr husmoderen nyt tøj, og gnisterne slår om smeden, der laver nye søm ved essen. Der arbejdes på vikingehavnens nye hus ved siden af den lille trækirke hvor levende lys blafrer under en sejrende Kristus, og ved offerlunden ligger offergaver til aseguderne...

Udenfor kan I ofte se dygtige vikinger, der arbejder på vikingehusene, og I kan selv prøve kræfter med træningsredskaberne på vikingelegepladsen. I offerlunden kan I ofre til de nordiske guder, og i Vikingehallen kan børnene klæde sig ud som vikinger. Hver dag står en fortællelysten viking klar til at inddrage jer med en daglig fortælling, som giver et spændende indblik i vikingetiden og Bork Vikingehavns historie. Tag familien under armen og lad os give jer en 1000 år gammel oplevelse I sent vil glemme.

Den rustikke museumsbutik er også altid et besøg værd -måske skal du have et lille stykke af vikingetiden med hjem som minde.

Brødrene Lund Madsen besøgte i 2016 Bork Vikingehavn, da de var på tidsrejse tilbage til vikingetiden. Se hvordan de oplevede vikingetiden - der er er garanti for ny viden og et godt grin... Læs mere.

Bork Vikingehavn i juli og august

Besøger du Bork Vikingehavn i juli og august, kan du opleve både børneaktiviteter og møde vikingerne på pladsen. Her møder du dygtige håndværkere, der arbejder på vikingehusene, så de er klar til vinterens komme. Få en god snak med tilrejsende sømænd og veltalende handelsfolk og bag et fladbrød sammen med husfruen og hendes piger i langhuset. Der er en krigerlegeplads for store og små krigere samt mange andre aktiviteter.

Hvis maven knurrer, er der i højsæsonen mulighed for at købe mad og drikke i Café Kølsvinet. Det er naturligvis stadig muligt for selv at have madpakke med, som kan nydes indenfor i vores hyggelige vikingehal eller på en skøn grøn plet udenfor. 

Fortsæt Vikingevej 7, 6893 Hemmet

Bork Vikingehavn

For arrangører
Billetsalg - tilmelding

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

Er du forhindret?
prøv Buymyticket

Hvis du er forhindret i at bruge dine billetter, kan du sælge dem til andre interesserede på buymyticket.dk. Det er helt gratis!

Få de gode nyheder først

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev skal du blot indtaste din email-adresse og tryk Tilmeld: