Arkitekt for en dag - tegn dit drømmehus
Vælg billetter
Aktiviteten er for børn fra 6 år og ifølge med voksen.
Bakkekammen i Holbæk er berømt for alle de fine gamle huse, der er opført nogenlunde på samme tid og tegnet af de samme arkitekter. Vi starter med en lille gåtur i nabolaget, hvor vi kikker på husene udefra og hører om, hvorfor de ser ud, som de gør.
Bagefter besøger vi Bakkekammen 45, hvor en af arkitekterne bag gadens andre huse selv boede. Vi kikker bag døre og gardiner og ser på arkitektoniske detaljer. Vi slutter af med at tegne vores eget drømmehus, mens vi snakker om, hvad det skal kunne.
Familiedagen er til børn ifølge med voksen. Tegneredskaber er inkluderet i billetprisen.
Vær sikker på en plads og køb billet på forhånd. Resterende billetter sælges i døren, kun med MobilePay.
Pris: voksne 60 kr. inkl. entre til Holbæk Museum samme dag, børn under 18 år: 25 kr.
Bemærk: Det er ikke muligt at parkere lige uden for nr. 45. Find en p-plads i nabolaget.