Program


B & B Vandreture

B & B Vandreture

Tag 2 eller flere dage ud af kalenderen og invitér kæresten, ægtefællen, vennen med til Holme-Olstrup.
Forkæl jer selv med hygge og vandreture i skønne omgivelser.

No current events

You have searched for a completed event.
Please select from our current offers in the search engine on billetexpressen.dk

Opholdet indeholder:

2 overnatninger i dobbeltværelse for 2 personer.
Eget bad.
2 x Udvidet morgenmad.
2 x Frokostpakke.
Linned/håndklæder.
Evt. transport fra vandretur.

Der står kaffe/te klar til jer på værelset, når I kommer. Der er 5 forskellige forslag til vandreture, og turen til Kalbyrisskoven kan I godt nå den første dag. Kontakt Grethe kan I komme ind på værelset allerede fra kl. 12.00.

Værelset er klar fra kl. 15 på ankomstdagen. Afrejse er senest kl. 10.00.

Individuelle datoer kan aftales - ring til Grethe på 3013 1118.

Forslag til vandreture.

Holmegaard mose
Højmose og tørvegrave

Der er kun få højmoser i Danmark. Én af dem er Holmegaards Mose. En gåtur er her en stor oplevelse hele året rundt. De fleste af bopladserne i mosens tørvelag er ca. 9.000 år gamle. Det er sommerbopladser, hvor én eller nogle få familier har boet på overgangen mellem sump og sø.

Her findes fx tre arter af sommerfugle, som er afhængige af højmosens planteliv. På solfyldte dage om foråret og efteråret kan man være heldig at se en hugorm sole sig på en tue, mens den fordøjer sit måltid - en af de talrige spidssnudede frøer.

Eller man kan få et glimt af det store markfirben, der sammen med skov- og markmus udgør en del af føden for de tårnfalke, der jævnligt dukker op. Herudover ses nu og da en bynkefugl eller en engpiber. I løvhanget vrimler det i sommerhalvåret med løvsangere. Også rødhals, bogfinke og skovpiber kan høres. En sjælden gang tillige den lille flagspætte!

Men husk af færdes med forsigtighed og følg skilte og anvisninger.

Herlufsholmskoven
Tæt på kirke og kostskole

Herlufsholmskoven rummer rigtig mange vandre- og cykelstier, og det bemærkelsesværdige er, at skoven mod øst ligger lige op af Næstved centrum. Skoven er for en stor dels vedkommende løvskov, og flere af træerne er mellem 200 og 400 år gamle. Herlufsholm Skole og Gods (kostskolen) ejer skoven, som omfatter Rådmandshaven, Friheden og Pinetum.

Rådmandshaven er een af landets ældste lystskove - og står som urørt skov, der får lov til at udvikle sig frit. Selvom skoven bliver flittigt besøgt, er der stadig en stor bestand af rådyr, lige som man støder på mejser, spætter, ugler, træløbere og en hel masse småfugle.

Susåen deler skoven, så man kan tage en rundtur på små 5 km om Susåen og fodre ænder hele året. Undervejs passerer man Herlufsholm Kostskole, som blev stiftet i 1565 af Birgitte Gøye og Herluf Trolle. De ligger begge i Herlufsholm Kirke, der ligger ved siden af skolen.

Hesede Skov
Villa Gallina - Svenskekløften

I Hesede Skov finder man Villa Gallina, som oprindeligt var et traktørsted, men som i dag er en kendt, historisk restaurant, der har åbent det meste af året. Fra Villa Gallina kan man nyde udsigten i skoven og over en kunstig opdæmmet sø. Når man parkerer ved Villa Gallina, er der 2 afmærkede ture på hhv. 3,5 og 5,2 km. Her finder man Hanebjerg, som er et af skovens højeste områder, 88 m højt.

Parkerer man ved vejen til Svenskekløften, er der 2 ture på hhv. 3 og 8,5 km. Her kommer man gennem et dramatisk område i Svenskekløften/Djævlekløften, som brat går 35 m ned. Det var her, svenskerne gemte sig for Gøngehøvdingen under krigen i 1660, ifølge et gammelt sagn. Det er en naturlig skov, hvor grene og væltede træer giver plads til et rigt dyre- og fugleliv, bl.a. spætter, stære, ugler, alliker og flagermus.

Undervejs passerer man Paradishaven, som er et fantastisk skue med sjældne, importerede planter.

Gisselfeld Skov
Skovtårnet

6 km fra Gisselfeld Kloster i Gisselfelds skove finder man Camp Adventure som rummer Skovtårnet, der er 45 m højt samt Danmarks største klatrepark og trætopbaner. Klatreparken breder sig over et areal af 7,5 hektar. Klatreparkens 10 forhindringsbaner bevæger sig ind og ud og på kryds og tværs af bøgeskoven.Turen gennem bøgeskoven, op i Skovtårnet og tilbage, er 3,2 km lang, og varer ca. 2 timer.

Skovene er åbne for offentligheden, og der er meget smukt at se på undervejs. Der er store karpedamme, som er kunstigt anlagt søer, som indgår i Danmarks karpeproduktion. Der er unikke kløfter, bække og søer, og i det hele taget en meget alsidig natur og vegation.

Kalbyrisskoven
Tæt på den tidligere Gardehusarkaserne

Kalby Ris rummer Kalbyrisskoven, Skytteskoven, Fredskoven og et øvelsesområde. Tæt ved ligger den tidligere Næstved Kaserne, hvor Gardehusarerne havde til huse. Da de blev flyttet til Slagelse, efterlod de et stort øvelsesområde, hvor også kampvogne m.m. stod. I dag har Gardehufaarsarregimentets Veteran Panser- og Køretøjsforening til huse her, hvor man renoverer gamle køretøjer.

Kalbyrisskoven har et rigt og alsidigt dyreliv, fordi der er vandhuller og eng, som stammer fra en gammel tørvemose. Den er flittigt brugt af motions- og orienteringsløbere, lige som mange geo-cachere ofte færdes her. Ved øvelsespladsen går ofte får, heste eller køer frit.

Our offer


Kom og fremstil dit eget keramik På kurserne arbejder vi med teknikker, hvor ALLE kan være med, vi kvætser, pladeteknik, pølseteknik og modellering.

Zenobia er klar til årets julekoncert i Oksby Kirke i Blåvand Vi stepper op ved årets julekoncert 2024 i Blåvand og får igen en unik magisk oplevelse i vores skønne kirke. Zenobia er veletablerede fortolkere af den danske sang-, salme- og visetradition og de tre kvinder har spillet hundredvis af koncerter siden 2007

Suggestions


Ringkøbing Fjord Museer

Hos os kan du opleve 2000 års levende historie, når vi genskaber tiden som den var engang.

Gør dig klar til et vikingetogt på Bork Vikingehavn. Til at se udsigten fra toppen af Lyngvig Fyr. Til at…

Portvinsfestival

Vejle - Helsingør - Aarhus - Odense - Svendborg

Portvin har en stadig større stjerne hos danskerne, og mange er ved at få øjnene op for de mange oplevelser…

Torsdag den 25. april fra kl. 17-ca. 18.30 kan du komme til et spændende foredrag med den kendte radiovært og…

For arrangører
Har du brug for et billetsystem

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

CONTACT BILLETEXPRESSEN


Mail:support@billetexpressen.dk

Phone: +45 5330 0132 (10.00 - 15.00)


Subscribe to newsletter

Get informed about the best programs!

Warning! The basket time limit is about to expire!
estimated time left:
00:00

item(s) in basket

total:


Time limit has expired. Please, put item(s) in to basket again.