program


Beefeaters + Klaus Baba & Poul Ewald

Beefeaters + Klaus Baba & Poul Ewald

Først varmer Klaus Baba & Poul Ewald op med deltablues, hvorefter Beefeaters fra 1964 genopstår, for anden gang, på hotellet - dog er Morten K. Reumert, det eneste tilbageværende medlem fra gruppens guldalder. Musikken tager udgangspunkt i de gamle dage.

Ingen aktuelle arrangementer

Du har søgt efter et afsluttet arrangement.
Vælg venligst fra vores aktuelle tilbud i søgemaskinen på billetexpressen.dk

Dato for seneste arrangement: Torsdag, 09. Juni 2016 19:30

Beefeaters

Den danske bluesrock-gruppe Beefeaters blev dannet i 1964, og efter nogle år med skiftende besætninger indspillede gruppen, der nu havde den navnkundige bluessanger og –guitarist Peter Thorup i front, debutalbummet Beefeaters i 1967.

Ud over Thorup bestod Beefeaters på dette tidspunkt af Morten Kjerumgaard Reumert på orgel, Flemming ”Keith” Volkersen på bas og Erling ”Mozart” Madsen på trommer. Sidstnævnte blev erstattet af Max Nhuthzhi, inden Beefeaters i 1969 udsendte album nummer to, Meet you There. Her medvirkede ingen ringere end Alexis Korner, en af hovedkræfterne bag det britiske blues-boom.

Beefeaters arbejdede også sammen med Povl Dissing og var blandt andet backinggruppe på dennes skelsættende plade Dissing (bedre kendt under den uofficielle titel Nøgne øjne), der ligeledes udkom i 1969.

Gruppen krediteres for at have spillet en stor rolle i indførelsen og udbredelsen af rhythm & blues i Danmark, og da navne som Cream og Jimi Hendrix gjorde bluesrocken psykedelisk, fulgte Beefeaters trop. Bandet blev nu anset for et af de førende og mest betydningsfulde navne på 1960’ernes hjemlige syrerock-scene.

Men kort efter udgivelsen af Meet you There forlod Peter Thorup Beefeaters og Danmark til fordel for en karriere i Alexis Korners band i England. Beefeaters fortsatte i nogle år, blandt andet med Ole Fick som frontfigur, men bandet blev opløst i 1971.

Nu genopstår Beefeaters imidlertid med Morten Kjerumgaard Reumert som det eneste tilbageværende medlem fra gruppens guldalder (Peter Thorup gik bort i 2007). Med sig har han to medlemmer af Freddy and the Phantoms, sanger og guitarist Frederik Schnoor og trommeslager Rune René Hansen, samt Torben Guldager Rasmussen fra Wrong Side of Vegas på bas.

Beefeaters anno 2020 vil spille et antal koncerter med udgangspunkt i musikken fra de to studiealbum. 

Klaus Baba & Poul Ewald

Klaus B Jensen har en lang karriere bag sig både som solist og frontmand i div. bands. Han skriver sange der trækker på inspiration fra blueskonger som Muddy Waters, Howlin’ Wolf samt en lang række af deltablues musikere.

Med sig har han mundharpespiller fra Odense Poul Ewald, som er kendt fra bla. Rockmaskinen, Long Lost Evil Sons og Lone Kellerman band.

Poul og Klaus optræder med rå og upoleret blues Folk og Roots musik, de har turneret land og rige rundt med stor succes og levere altid et indlevende show. Klaus B Jensen (sang og div. guitarer). Poul Ewald (div. bluesharper) 

Godt at vide:
Entré til koncert: 190 kr.
Koncertmenu: 179 kr.
Indgangen åbner ca. kl. 19.30 og koncerten starter kl. 20.00.
Koncertmenu serveres fra kl. 17.30.

Køb koncertbillet / menu på: www.brovstmusik.dk eller på Skovsgaard Hotel.
Har du købt koncertbillet og efterfølgende ønsker menu kontakt Skovsgaard Hotel: skovsgaardhotel@mail.dk / tlf. 98230400.
Evt. resterende koncertbilletter sælges ved indgangen.

Aktuelt


For at give en bedre oplevelse for børnene flytter vi forestillingen til bibliotekets mødesal, lige ved siden af teatersalen. Familieforestillingen taler til fantasien og alle sanser med lyde, dufte, finurlige billeder og masser af skønne og velklingende toner. Maja er en pige med en livlig fantasi. Hun og familien flytter til et nyt sted, hvor Maja ikke føler sig hjemme. Kan hun mon selv gøre det nye hus til sit hjem, når det føles helt forkert? Hendes lillesøster Liva er ikke til nogen hjælp, for hun elsker alt nyt og er bare så irriterende! Eb rigtig god forestilling til før- og indskolings børn (fra 4 år).

De populære bøger ”SALLYS FAR” er udgangspunktet for Louise Schouw Teaters helt nye forestilling med masser af sjov, ballade, rørende øjeblikke og nyskrevne sange. Alder: fra 4 år.

En true crime historie fra en fredelig lille by i 1626, udødeliggjort af Steen Steensen Blicher. Præsten skændtes med sin karl, som nu er sporløst forsvundet. Efterforskningen får skeletterne til at vælte ud af skabet.

PÅ PLAKATEN


Vardemuseerne – Aktiviteter i området

Natursafari, i Nymindegab-malernes fodspor, Flygtningelejr Oksbøl, Bunkertur ved Blåvandshuk Fyr, Croquis for alle, Historisk sommervandring ved Flugt

Vardemuseerne inviterer til en række spændende guidede ture i den smukke natur omkring Varde. Uanset om du er stor eller…

Visit Vesterhavet

Velkommen til Visit Vesterhavet

Arrangementet i caféen er gratis men tilmelding nødvendig.

For arrangører
Billetsalg - tilmelding

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

KONTAKT BILLETEXPRESSEN


Mail:support@billetexpressen.dk

Tlf. 5330 0132 (10.00 - 15.00)


Få de gode nyheder først

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev skal du blot indtaste din email-adresse og tryk Tilmeld:

Obs! Indkøbskurvens tidfrist udløber snart!
tilbageværende tid
00:00

enhed(er) i kurven

total:


Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.