Program


Bryld - en verden på tværs

Bryld - en verden på tværs

En musikalsk tidsrejse tilbage til dengang, Tine Bryld gav os mod til at tale om alt det svære. En ungdom præget af kold-krigsfrygt og arbejdsløshed. Tine Bryld - en livline for en hel ungdomsgeneration.
 more

No current events

You have searched for a completed event.
Please select from our current offers in the search engine on billetexpressen.dk

En musikalsk tidsrejse tilbage til dengang, Tine Bryld gav os mod til at tale om alt det svære …

I 1989 fylder Tine Bryld 50 år – og det skal som altid fejres med en kæmpe fest. Familie, venner, kollegaer og mennesker fra alle samfundslag er inviteret. Mens bordene dækkes, er verden omkring hende i oprør: storpolitiske kriser, ungdomsarbejdsløshed, BZ’ere, skulderpuder og tung makeup. Murene, der har delt verden i sort og hvid, begynder at slå sprækker. Midt i det hele står Tine foran sit livs fest. Men hvad er der egentlig at fejre?

Med en fornemmelse af, at de store sejre, de faglige kampe og karrieren ligger bag hende, er fest det sidste, hun har lyst til. Er det overgangsalderen, verdens tilstand – eller en uvant mæthed på livet?

I takt med at gæsterne ankommer, presser fortiden sig på: minder, svigt, konfrontationer og den store kærlighed. Og langsomt begynder en ny sult at tage form.

For mange, der voksede op i 70’erne, 80’erne og 90’erne, var der én stemme, som gjorde en afgørende forskel: Tine Bryld. I 40 år var hun hele Danmarks socialrådgiver, indpisker og varme radiostemme. I Tværs blev hendes rolige, ærlige og omsorgsfulde tone en livline for flere generationer af unge.

BRYLD — En verden på TVÆRS er den fjerde forestilling i vores musikalske Danmarkskrønike. Den fortæller historien om en kvinde, der lyttede – for alvor. Med en sjælden blanding af faglighed, kærlighed og kontant ærlighed mødte Tine de unge i øjenhøjde. Hun vidste, hvad hun talte om. Hun havde set det meste – og levet endnu mere.

Men det har en pris at være hele Danmarks radiovært og reservemor. Ikke kun for Tine selv, men også for dem omkring hende.

Har ungdommen ikke helt andre problemer i dag? Selvom verden er blevet digital, global og hurtigere end nogensinde, kæmper unge stadig med ensomhed, kærestesorg, pres, forventninger og usikkerhed om fremtiden. Forskellen er bare, at de sjældnere har et sted som Tværs at gå hen.

Forestillingen er både et nostalgisk genhør med en tid, mange husker – og en rørende påmindelse om, at unge stadig har brug for voksne, der tør lytte.

Medvirkende: Julie Riis, Mikkel Reenberg, Brian Hjulmann, Christine Worre Kann + Martine Madsen

Dramatiker: Andreas Garfield

Tekster og instruktør: Pelle Nordhøj Kann

Komponist og sangskriver: Martine Madsen

Scenograf: Lea Burrows

Produktionsleder: Christina Mølgård

Idé & koncept: Teatergrad

Varighed: 75 min.

Our offer


Kom med til årets populære kvindebrunch, hvor vi har ladet os inspirere af Sorø Historiske Festivals tema som er skoven i år.

En rundvisning på Vejrhøj Vingård - i marken og vineriet - med smagsprøver.

Suggestions


Øresundsakvariet

Øresundsakvariet - viden, oplevelser og havsafari

Oplevelser for hele familien
Akvarier hvor der både må røres og kigges!

Visit Nordsjælland

Velkommen til Nordsjælland.

”Vores bedste album, hvis du spørger os”: 78’EREN GENOPSTÅR – LIVE!

For arrangører
Har du brug for et billetsystem

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

CONTACT BILLETEXPRESSEN


Mail:support@billetexpressen.dk

Phone: +45 5330 0132 (10.00 - 15.00)


Subscribe to newsletter

Get informed about the best programs!

Warning! The basket time limit is about to expire!
estimated time left:
00:00

item(s) in basket

total:


Time limit has expired. Please, put item(s) in to basket again.