Elverhøj

- men tonen er lav

Instruktion og medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Rasmus Krogsgaard og Allan Dahl Hansen

Spilletid: 2 timer inkl. pause

Manuskript: J.L. Heiberg, Kjærulff, Dueholm og Krogsgaard

Grev Walkendorf har ladet to børn bytte for egen vindings skyld. Han udgiver sin spæde broderdatter for at være Elisabeth Munk. Og en bondekone får mod en net sum penge den lille Elisabeth i sin varetægt. En aften efterlader hun den lille ved Elverhøjen. Mor Karen kommer forbi og tager barnet med hjem til sin fattige hytte. Den adelsfødte Elisabeth opdrages nu i den fattige hytte som Agnete.

Hun vokser op til at være en smuk jomfru, og rygterne på egnen sætter hende i forbindelse med elverfolket. Ved højen har hun mødt den ædle ridder Ebbesen, som forelsker sig i hende, men han skal, mod sin vilje, giftes med jomfru Munk, (det forbyttede barn), det har Kong Chr. 4 befalet. Kongen hører om sagnet, der siger, at han ikke tør gå over åen og ind i Elverkongens rige. Men kongen går over åen med ordene: ”Vel er jeg ikke Cæsar og vel er dette ikke Rubicons bølger, men dog siger jeg: ”Jacta est alea”(terningerne er kastet).

Således er plottet i den oprindelige forestilling. Figaros opdaterede udgave af Elverhøj får stort set samme dramatiske forløb. Men i den af Lisbeth Kjærulff, Rasmus Krogsgaard, Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen (kraftigt) reviderede udgave, er der udover de allerede indlagte sange tilsat mere musik og komik. Og så kan det heller ikke undgås, at en vis kendt forbryderbande blander sig i handlingsforløbet.

Der er grinegaranti på denne forestilling!

Produceret af Figaros