Festmiddag og foredrag af Hannah Lund

Hvorfor er det, vi er så glade for sovs, kartofler og tarteletter? Vi rejser verden rundt, udforsker udenlandske køkkener og tager opskrifterne med hjem. Alligevel er vi stadig vilde med flæskesteg, alle de andre gammeldags retter og med brun sovs. Men er vi ved at glemme vores kulinariske arv? Kom og prøv en vaskeægte 3 retters festmiddag fra 2. verdenskrig, sidst serveret i Odense hos Hannahs familie … og hentet fra kogebogen 1900 Til Bords. Mens du smager, hvordan det var at være gæst til fest i et privat hjem dengang, fortæller Hannah Lund om hendes arbejde med at dykke ned i hendes bedste- og oldemødres håndskrevne opskrifter og livshistorier.

Kogebogen er til salg ifm. arrangementet og kan evt. blive signeret.

Bemærk venligst at man sidder sammen med andre gæster ved bordene.

Pris pr. person 250,-

Sushi, pizza, tacos, tapas…..Vi elsker udenlandsk mad og nye retter. Men kender du maden og de gamle opskrifter fra dine bedste- og oldeforældres tid?
Spisestuen på Flynderupgård sætter i foråret ekstra fokus på de gamle opskrifter fra 1900 tallet. Vi har inviteret den lokale kogebogsforfatter Hannah Lund til et samarbejde, der er mundet ud i arrangementer i Spisestuen.
Hannah Lund har udgivet kogebogen ”1900 til bords”. En kogebog der er fyldt med gamle opskrifter, og giver et tidsbillede af maden og spisevanerne samt et indblik i hvordan kvinder i Danmark tilberedte mad fra 1902 til ca. 1970.

Lidt om kogebogen
Kogebog: 1900 Til bords

Det originale danske landkøkken Ribs- og hindbærsyltetøj på nybagte boller. Hjem til velanrettet frokost. Lagkager til kaffen – hver dag. Kampen om den bedste leverpostej. Festmiddage med romfromage. Duften af natmad, når du kommer sent hjem. Min madglæde er grundlagt ved et dansk spisebord. Det stod i Odense – men det kunne faktisk have stået hvor som helst i kongeriget.

Det var dansk mad, fra før vi helt havde lært at hente inspiration fra andre landes køkkener og krydderier. Lavet af kvinder, som blev glade, når familie og gæster rundt om spisebordet også var glade. Kokkepigen på herregården, der tryllede med brændefyret komfur og knofedt. Den unge husfrue af det bedre borgerskab – og en af Danmarks førstekvindelige læger – som arrangerede fester og lavede månedsplaner medhverdagsmenuer. Også under 2. verdenskrig.

Der opstod livretter - og retter, man så frem til at spise på bestemte tidspunkter af året. Retter, som jeg stadig kan huske. Plus en helmasse andre, som jeg aldrig har smagt før nu. De kommer nemlig fra min oldemors opskriftsbog. Hendes søsters opskriftsbog – og min farmors. Et samlet tidsbillede på maden og vanerne i Danmark mellem 1902 og 1970. Velkommen til min families danske landkøkken.