Jean de France

OBS! BØRNEBILLETTER VÆLGES I INDKØBSKURVEN

Hans Frandsen har været i Paris, på dannelsesrejse, i hele 15 uger. Hans forældre har spinket
og sparet for at sende ham afsted. Nu venter de ham hjem og håber, at han har lært noget nyttigt af
turen. Det franske sprog har han i hvert fald lært – faktisk i en sådan grad, at han ganske har glemt
det danske og kalder sig »Jean de France«. De franske manerer og den franske mode har han også
underlagt sig – og han kan på ingen måde føle sig godt tilpas i sin hjemby og sin familie, før hans
forældre og kæreste har taget alt det nye til sig. Pelle Emil Hebsgaard, der fik sit store gennembrud i musicalen
Aladdin og bl.a. har udfoldet sit komiske talent i Glassalens Tam-Tam revy, låner gebærder og grimasser
til Jean, der nærmest har kvalme af skam over sin danske baggrund. Sonja Oppenhagen er den stolte moder, der gladeligt
danser efter sin kultiverede søns pibe, mens hans fortvivlede far, i Max Hansens skikkelse, forsøger
at fastholde forlovelsen med den agtværdige Jeronimus’ (Ole Thestrup) datter, Elsebet. Hverken
Elsebet eller hendes far har dog lyst til at komme i familie med en mand, hvis besættelse ender med
at nå både latterlige og voldelige højder. Der må sættes en stopper for det giftermål. Det skal den håndfaste
tjenestepige Marthe (Lise Baastrup) nok sørge for, og sammen med tjeneren Espen (Troels Malling)
sætter hun en barsk intrige i gang. Den unge, danske dramatiker Line Mørkeby har »oversat« Holberg, og
sammen med instruktør Frede Gulbrandsen bearbejdet den gamle komedie, så Folketeatret
fortsætter linjen (senest oplevet i Den Stundesløse) med nænsomt at »oversætte« de gamle komedier
til et sprog, der vækker genklang hos et moderne publikum.

Grunde til at se denne forestilling:
Jean de France var sjov, da Holberg skrev den i 1722 – og det er den stadigvæk! 10 komedianter og 3 musikanter
på scenen. Holberg-klassiker med sang og musik. At forældre står uforstående overfor deres børns mode-luner
er ikke et nyt fænomen. »Den tid tør komme, at man ser mere på hoveder end på køn, mere på dygtighed end på navne«
– Marthe i Jean de France.