program


Mød mig på Cassiopeia

Mød mig på Cassiopeia

Romantik, komik og evergreens. Kendt og elsket dansk operette med stjernebesætning og det ene hit efter det andet! Introduktion kl. 18.30 ved Rikke Rottensten.

Ingen aktuelle arrangementer

Du har søgt efter et afsluttet arrangement.
Vælg venligst fra vores aktuelle tilbud i søgemaskinen på billetexpressen.dk

Dato for seneste arrangement: Lørdag, 06. April 2019 19:30

 

MØD MIG PÅ CASSIOPEIA - Romantik, komik og evergreens

Folketeatret tager tråden op fra sidste sæsons succes med den folkelige operette. Hvor vi sammen med Frøken Nitouche stod bag klostrets mure og kiggede længselsfuldt mod teatrets fortryllede verden, står vi denne sæson midt i det kaotiske teaterliv få dage før en premiere.

I den kendte og elskede operette-komedie MØD MIG PÅ CASSIOPEIA mig på Cassiopeia vikles Olympens guder og teatrets folk ind i hinanden og svøbes i både romantik og stjernestøv. På Alhambra Teatret har komponist Berger svært ved at finde inspiration til at færdiggøre sin seneste musical. Og med både teatrets direktør og sin ekskone – teatrets primadonna – på nakken, er han ved at give op, da han får kærkommen hjælp fra musikkens muse.

Musikkens muse gjorde det også godt, da Kai Normann Andersen komponerede sangene til MØD MIG PÅ CASSIOPEIA: Mange kan nynne med, når den enlige lille muse, har det sværer‘ end man tror; når den erotiske tante og selveste Zeus opfordrer til at gå ud og gå en tur; når der flyves med ud i det himmelblå; når det forelskede par tager den allersidste dans, før de går hjem; og når hele byen sang, da Titina gik til bal.

Mød mig på Cassiopeia klinger af sjæler efter sjæler, hit efter hit, som får eroterne til at flagre på scenen, og – hvem ved – måske også temperaturen til at stige og latteren til at gjalde i salen.

Stjernerne funkler i mere end én forstand omkring Mød mig på Cassiopeia. I rollen som musen, Polyhymnia, ses Amalie Dollerup, som bl.a. er kendt fra Badehotellet på TV2 og teaterudgaven af Saturday Night Fever. Omkring hende sværmer den flotte pilot, Harry, i Christopher Læssøs charmerende skikkelse, som på Folketeatret sidst har kunnet opleves i vores succesfulde teaterversion af Festen, men som også er kendt som vært på Danmark har Talent på TV2. I de øvrige roller ses Danmarks nye musicalstjerne, Carsten Svendsen, og en dejlig håndfuld af skuespillere, der også kastede glans over Frøken Nitouche: Lone Hertz, Asger Reher og Trine Gadeberg. Vi kunne blive ved, men nævner blot Troels Malling og Kristian Holm Joensen, som teaterforeningerne netop har kunnet opleve i Komedien, hvor alt går galt.

Introduktion kl. 18.30 ved Rikke Rottensten.

NB! Grundet Amalie Dollerups graviditet har Karin Nordly Holst overtaget rollen som Polyhymnia i resten af turneen med MØD MIG PÅ CASSIOPEIA..  

 

TEKST: Flemming Lynge og Børge Müller

MUSIK: Kai Normann Andersen

INSTRUKTION: Kasper Wilton

SCENOGRAFI: Marie í Dali

KOREOGRAFI: Jeanette Binderup-Schultz

KAPELMESTER: Jens Krøyer

MEDVIRKENDE: Karin Nordly Holst, Trine Gadeberg, Carsten Svendsen, Christopher Læssø, Lone Hertz, Asger Reher, Troels Malling, Kristian Holm Joensen, Rasmus Faartoft og Tanja Dræberg

www.folketeatret.dk

 


Aktuelt


Puccinis fine 3-akter fra 1917 kommer endelig til Danmark! Den italienske mesterkomponists rørende opera om valget mellem det rige kurtisaneliv i Paris og drømmen om den ægte kærlighed.

En stærk og særpræget jødisk kvinde minder os om nogle af de begivenheder, der formede det forrige århundrede og får konsekvenser for det næste. Rose er en overlever med et begivenhedsfyldt liv.

Et realistisk og humoristisk familiedrama med social kant om et bryllup, hvor gammelt nag slår revner i familieidyllen. Et drama med alt fra kjolekrise til bristede drømme og forbudte længsler.

PÅ PLAKATEN


Ringkøbing Fjord Museer

Hos os kan du opleve 2000 års levende historie, når vi genskaber tiden som den var engang.

Gør dig klar til et vikingetogt på Bork Vikingehavn. Til at se udsigten fra toppen af Lyngvig Fyr. Til at…

Sorø Kunstmuseum

Fokus er især på dansk kunst, men museet har også en helt enestående samling af russisk modernisme og ikonmaleri.

Cph Art Space er et andet koncept for at skabe rum og ramme om kunst af høj kvalitet.

For arrangører
Billetsalg - tilmelding

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

KONTAKT BILLETEXPRESSEN


Mail:support@billetexpressen.dk

Tlf. 5330 0132 (10.00 - 15.00)


Få de gode nyheder først

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev skal du blot indtaste din email-adresse og tryk Tilmeld:

Obs! Indkøbskurvens tidfrist udløber snart!
tilbageværende tid
00:00

enhed(er) i kurven

total:


Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.