Rundvisning - Reventlow-Museet
Vælg billetter
Til bords med familien Reventlow
Onsdag til søndag fra 1. juli til 30. august kl. 14.
Træd over tærsklen og ind i familien Reventlows liv, som det udspillede sig for 200 år siden og følg med på en rundtur i madens og måltidets tegn. En museumsinspektør i historisk dragt fortæller om mad og drikke, hverdag og fest - men også om kærlighed, politik og børneopdragelse. På omvisningen får du mulighed for at komme helt tæt på særlige genstande.
Husk at holde afstand, når du besøger Reventlow-museet.
Romantisk sommeraften på Pederstrup
Torsdage kl. 19.30-20.30 fra 11. juni til 27. August
Ved aftentide tænder vi de levende lys i de mange lysekroner og byder indenfor til en fortælling om livet på herregården med særlig fokus på kærlighedshistorien mellem grev Reventlow og hans elskede Charlotte Frederikke – og på fester, gæster og kærlighedseventyr. Lad dig suge ind i historien når en museumsinspektør i historisk dragt viser rundt og nyd en forfriskning mens mørket falder på.
Husk at holde god afstand, når du besøger Reventlow-museet.
Billetten inkluderer en forfriskning.