Tonerne fra sange som ”Ja, ja, ja nu kommer jeg” og ”Man kan jo ikke gøre for at man har charme” klinger, mens der hersker en stemning af halløj på tyroler-hotellet, hvor overtjener Leopold forelsker sig i værtinden Josepha. Hun er dog mere interesseret i den selvglade undertøjsfabrikant Sülzheimer.
Instruktør Rolf Heim har bearbejdet operetten med en kærlig hilsen til komedien Halløj på badehotellet og med et skævt blik til Erik Ballings populære filmversion af operetten.
Medvirkende: Clara Ellegaard Stegger, Søren Hauch-Fausbøll, Troels Malling, Karsten Jansfort, Marie Mondrup, Jesper Groth, Meike Bahnsen, Niels Anders Manley, Morten Bo Koch.
I alt 14 medvirkende inklusive musikere.
(folketeatret)