På denne stillevandring får du tid og ro til at blive ladet op af naturens ro og skønhed og du hører om ”Slow living”. Med hjælp fra naturen reflekterer vi over egne muligheder for at leve langsommere. Max 9 deltagere, så vi kan holde afstand.
mehr
No current events
You have searched for a completed event. Please select from our current offers in the search engine on billetexpressen.dk
På stillevandringen i de fredfyldte Bidstrupskove er der ingen krav til dig. Du kan bare slappe af, nyde naturen og få ro i krop og sind. Det er netop, når der er tid og ro og hjernen kan slappe af, at du kan gøre dig tanker om dit liv.
Bevæg dig kun med livets hastighed
Det er Michael Strunge, der i sin tid har skrevet, at vi kun bør bevæge os med livets hastighed. Men vi lever i et samfund med højt tempo og massere muligheder, og det kan være svært at være den som træder på bremsen.
Ud over det høje tempo, er der ligeledes et væld af både krav og forventninger. Nogle påføres udefra – men mange af os har også høje forventninger til os selv.
Hvis vi lever et liv uden pauser går det på sigt ud over vores trivsel og kan lede til stresssymptomer såsom hjertebanken, irritabilitet og søvnløshed.
Så er det tid til at sænke farten og finde tilbage til at være ”a human being” fremfor ”a human doing”.
Med hjælp fra naturen reflekterer vi over egne muligheder for at leve langsommere. Leve på en måde, hvor der er tid til både at få noget for hånden OG til ro, fordybelse og latter sammen med dem, du holder af.
Corona-virus
Hvis man er max 10 personer, holder afstand og tager forholdsregler, så kan udendørs aktiviteter genoptages. Det har Friluftsrådet sammen med Sundhedsstyrelsen udmeldt 21. april.
I Klintetours har jeg taget følgende skridt ift. kommende ture: * færre deltagere – på denne tur plejer vi at være op til 15 deltagere – nu højst 9. * sørger for afstand * følger hygiejne-forskrifter ift. håndhygiejne * vi laver ikke mad sammen. Jeg har færdigtilberedt mad med. * udlåner ikke udstyr, såsom siddeunderlag, tæpper og vandrestave, da det frarådes at dele udstyr * ændrede afbestillingsbetingelser, så det midlertidigt er muligt at melde fra helt frem til turens start og få alle pengene tilbage. Jeg håber, at dette vil sikre, at ingen møder op med symptomer på Corona-virus, fordi de ikke vil miste penge.
Guide
Anne Rosell Holt er guide og mindfulnessinstruktør
Anne Rosell Holt er turens guide. Hun er specialist i sundhed i naturen. Hun skriver om sig selv:
”Jeg har altid været dybt optaget af, at min familie, venner og medmennesker har det godt. Ligeledes værdsætter jeg ordentlighed højt. Min omsorgsfuldhed og perfektionisme medførte, at jeg i årevis knoklede med at skabe de bedste og sundeste rammer i såvel min familie som for borgerne i de kommuner, hvor jeg var ansat som sundhedskonsulent. Jeg tillod mig aldrig at slappe af, for der var jo altid noget, som jeg kunne gøre bedre. Jeg blev fuldstændig udkørt og sygemeldt med stress og angst. Med hvile, lange gåture i naturen og mindfulness genvandt jeg stille og roligt mit overskud. I dag er jeg meget mere bevidst om behovet for balance mellem at yde og nyde, og at jeg skal være lige så omsorgsfuld overfor mig selv som andre. I dag bruger jeg al den viden og erfaring jeg har om sundhed, stress og natur til at lave ture og kurser, som i sidste ende kan give deltagerne øget mentalt og fysisk overskud til at leve det liv, de ønsker sig.”
Vi mødes kl. 11.00. Vi går i god afstand og i stilhed nogle timer indtil vi spiser frokost ved Avnsø. Her er der en længere pause, hvor vi nyder vores sandwich. Du kan vælge at sidde alene på et roligt spot med udsigt over søen, eller hyggesludre med de andre. Der er også tid til en dukkert, hvis du har lyst.
Efter frokost fortsætter vi med at gå i stilhed indtil vi samles til varme drikke og kage, en fællessnak om dagens tur og egne refleksioner. Man byder ind i det omfang, man har lyst!
Efter turen er vi forhåbentligvis blevet klogere på, hvilke muligheder vi hver især har for at leve livet langsommere.
Turen er for voksne. Børn og hunde er desværre ikke velkomne.
Tidspunkt
Lørdag d. 27. juni 2020 kl. 11.00 – ca. .15.00
Anmeldelser fra andre stillevandringer
Det var bare en fantastisk oplevelse – man fik tiden til at reflektere, til bare at være til stede, men også til at undres og tage noget med hjem til videre refleksion. Rigtig god ide med den lille bog og bålhyggen var så fin.
Henriette
Virkelig skøn stille vintervandring jeg var med til i Køge. Rigtig fint arrangeret og frihed til at være lige der hvor man er. Vil helt klart anbefale Klintetours.
Lea
Tusinde tak for en rigtig rar og indsigtsfuld eftermiddag sammen. Hvor var det en skøn oplevelse. Tak!
Marianne
Endnu en gang en fornøjelse at deltage på din stille vintervandring.
Sys
Pris og billet
Stillevandringen koster 295 kr. og inkluderer guidet tur, frokost, varme drikke og snacks, en notesbog til egne refleksioner samt skovafgift.
For at undgå smittespredning med Corona-virus skal alle med symptomer, som fx feber, hoste, muskelømhed (også i mild grad), blive hjemme.
For at understøtte at dette overholdes, er det midlertidigt muligt at melde fra helt frem til turens start og få alle pengene tilbage. Jeg håber, at dette vil sikre, at ingen møder op med symptomer, fordi de ikke vil miste penge. Jeg henstiller til, at denne fleksible ordning for afbud ikke misbruges.
Mødested
Bidstrup Skovene ligger midt på Sjælland mellem Roskilde og Ringsted. Naturen er varieret og der er dejlig fredfyldt.
Vi mødes på parkeringspladsen til skoven, som ligger helt for enden af Avnstrupvej, 4330 Hvalsø. Kør ad Avnstrupvej, forbi asylcentret og ud af grusvejen til du kommer til en større parkeringplads med toiletbygning.
En virkelig morsom og også gravalvorlig komedie om lysten til at blive skilt efter 50 års ægteskab – hvis man da kan få lov af de voksne børn. Spørgsmålet om, hvad kærlighed egentlig er, bringes i spil, og ingen har svarene.
Forfatteren Thomas Korsgaard debuterer som dramatiker med komedien SAT I VERDEN. Forestillingen kredser om venskaber, familieforøgelser, ensomhed og opreklameret ret…