Program


Two Lions and a Castle
8

Two Lions and a Castle

En satirisk, skæv og grotesk forestilling om tilblivelsen af det perfekte show. Moderne dans og performance på internationalt niveau.
 more

No current events

You have searched for a completed event.
Please select from our current offers in the search engine on billetexpressen.dk

Last event date: Thursday, September 23 2021 7:30PM

EN HÅNDFULD SKÆVE EKSISTENSER, EN DESPERAT HAVFRUE, KVINDER I SLOW MOTION GALOP & SKØRE SANGE. 

Groteske karakterer på scenen

Hvordan skaber man stor kunst? Et ultimativt og fantastisk show, der får publikum til at dåne af ren og skær lykkerus? Og hvad med alt det, der bliver sorteret fra i processen? Disse spørgsmål bliver taget under kærlig behandling af den virtuose og charmerende israelske koreograf Roy Assaf, som er en absolut mester i at forene det vanvittige med det alvorlige. Two Lions and a Castle er en ironisk kommentar til det gebet, det er at lave scenekunst. I forestillingen møder vi en række vidt forskellige skøre skæbner, og snart tegner der sig et potpourri af små satiriske nedslag inspireret af koreografens iver efter at skabe den ”perfekte forestilling”. Two Lions and a Castle er ikke en klassisk danseforestilling, men placerer sig i et genrefelt mellem dans og performance, hvor dansernes stemmer er fokus.

 

Israel som nøgle til forståelse

Roy Assaf har tidligere skabt værker for nogle af de mest indflydelsesrige spillesteder i verden, bl.a. Batsheva Dance Company i Tel Aviv og Baryshnikov Arts Center i New York. Hans forestillinger har et stærkt teatralsk præg, et effektfuldt fysisk udtryk og en naturlig indlevelse, hvilket alt sammen har gjort ham til en af Israels mest efterspurgte koreografer. Netop hans israelske baggrund er en nøgle til forståelse af ham som koreograf. Israel er et af de førende lande indenfor moderne dans, som i 1990’erne blomstrede, ikke mindst takket være internationalt kendte koreografer som Ohad Naharin, der udviklede bevægelsessproget Gaga, tillige med Itzik Galili og Rami Be’er. Senere fulgte Roy Assaf, og dansen i Israel er i dag verdenskendt for at være både umiddelbar, fysisk perfektioneret, modig, sensuel og suggestiv. Adjektiver som også kommer til udtryk i Roy Assafs værker.

En intuitiv og fantasifuld koreograf

Roy Assafs arbejdstilgang er intuitiv, hvilket betyder, at hans værker bliver til som en udveksling mellem ham som koreograf og danserne. Denne udveksling er værkets force og en metode, som er kendetegnende ved hans kreative og kunstneriske proces. I mødet mellem dansere og koreograf skal der etableres en tillid, som er altafgørende i udvekslingen af kreative ideer. Ideer, der ofte er relateret til menneskelige relationer, nærvær og indre kampe. Roy Assaf beskriver selv dansen som et ’filter’ for hans egen indre verden. Det er netop disse menneskelige grundvilkår, der er centrale i Assafs værker. Han har I tidligere værker beskæftiget sig med svære emner som politisk undertrykkelse, køn, krig og diskrimination – som regel med en humoristisk krog – så værket bliver et skævt blik på  samfundsdebatten.

NB: Forestillingen indeholder engelsk tale.

Introduktion kl. 18.30 ved turné- og forestillingsleder Jason Nelson og en danser.

 

 

Koreografi: Roy Assaf

Dansere og medskabere: Dansk Danseteater

Scenografi: Raphael Frisenvænge Solholm og Roy Assaf

Lysdesign: Raphael Frisenvænge Solholm

Kostumedesign: Maria Ibsen og Roy Assaf

Koreografisk assistance: Avshalom Latucha and Ariel Cecelia Freedman

Musik produktion, lyddesign & redigering: Mikkel Larsen

Musik: Mikkel Larsen; dansk folkesang; "Tamechom" af Kristin Bjerkestrand

Ord: Roy Assaf, Jessica Lyall, Ariel Freedman

Inspiration til tekst: Ohad Zehavi, "An Invitation to Perform", Bezalel Journal of Visual and Material Culture 1 (2014)

Tekst "Joe the mermaid": Emilie Leriche, Lucas Threefoot, Lukas Hartvig-Møller, Edward Pearce, Jessica Lyall, Roy Assaf

Producent: Dansk Danseteater

 

 

Our offer


Jette Torp er kendt som en af landets bedste og mest alsidige rytmiske sangerinder. Hun har bevæget sig fra en position som prominent entertainer og sanger i showbusiness, til i dag at fremstå som en moderne, autentisk og original sanger og sangskriver. Jette Torp har til dato udgivet 10 solo albums og har de sidste 20 år turneret og spillet i store såvel som mindre kulturhuse landet over. Koncerter med eget band, med landets symfoniorkestre, med big bands o.l.. Teater og shows har hun også været rundt med ligesom medvirken i diverse TV-programmer har været en del af hendes virke. De senere år har Jette Torp helliget sig koncerter med sin makker igennem mange år, Jan Kaspersen. Samspillet mellem de to udgør sammen med anekdoterne og sangene kernen i det, som Jette ofte har kaldt sit livs bedste og mest nærværende optrædener.

Det Kgl. Teaters forestilling bygger på Katrine Marie Guldagers anmelderroste og samfundsspidende roman om selvværd, sorg og omsorg som teater med Iben Hjejle og Alexander Bryld Obaze.

Arrangementet i caféen er gratis men tilmelding nødvendig.

Suggestions


Museum Vestsjælland

Vi rummer alt fra stenøkser til moderne politisk kunst

Vores museer tilbyder foredrag, workshops, byvandringer, omvisninger og andre spændende aktiviteter og events. I finder også aktiviteter til børn og…

I denne smukke og foruroligende soloopera får selvskadere, misbrugere, misbrugte, racister og andre af internettets ensomme eksistenser en stemme. LOL…

Pernille Højmarks egen personlige fortælling om modgang, kampe og skelsættende livsøjeblikke. Fra en usædvanlig rå barndom, en heftig og vild…

For arrangører
Har du brug for et billetsystem

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

CONTACT BILLETEXPRESSEN


Mail:support@billetexpressen.dk

Phone: +45 5330 0132 (10.00 - 15.00)


Subscribe to newsletter

Get informed about the best programs!

Warning! The basket time limit is about to expire!
estimated time left:
00:00

item(s) in basket

total:


Time limit has expired. Please, put item(s) in to basket again.