program


Blod, Svigt og Tårer - AFLYST

Blod, Svigt og Tårer - AFLYST

En Shakespeare collage over magtens intriger, begær og pinligheder. Med nye politikertyper i tankerne lægger Bådteatrets dukketeaterensemble op til en forførende og grufuld aften.

Ingen aktuelle arrangementer

Du har søgt efter et afsluttet arrangement.
Vælg venligst fra vores aktuelle tilbud i søgemaskinen på billetexpressen.dk

Dato for seneste arrangement: Mandag, 22. Marts 2021 19:30

Teaterspot ved Vivi Holm skriver: “Bådteatrets neddyk i Shakespeares univers er intenst teater med alle de ingredienser, der gør den ”lille” forestilling til en stor teateroplevelse.”

Claudius, Richard III, Lady Macbeth, Brutus og Jago. Ud over at det er personer i Shakespeares stykker, så personificerer disse navne bl.a. svig, intriger, ambitioner og ondskab.

På trods af langt over 400 års historie er Shakespeares persongalleri den dag i dag så sammensat og kompleks, at vi stadig kan hente inspiration fra teksterne. Hans værker lever videre både i sproget, på scenen og som den eksistentielle surdej i helt ny dramatik.

Men hvad kan vi så bruge Shakespeares persongalleri til i dag?

Magten og dens degeneration er også et højaktuelt emne i dag. Bådteatret stiller spørgsmålet – har det overhovedet ændret sig?

Den vestlige verden har bl.a. Berlusconi, Trump og Orbán, og disse politikere er ovenikøbet allesammen folkevalgte. På Shakespeares tid skulle man i det mindste slås om tronen.

Naser Khader, udtaler i et interview at han også ser tydelige paralleller mellem Shakespeares magtbeskrivelser og nutidens politik.

”Jeg har det med Shakespeare, som jeg har det med Jerusalem. Jeg vender tilbage et par gange om året, og jeg lægger mærke til nye detaljer hver eneste gang. Det er det, der gør ham langtidsholdbar. Han beskriver det sammensatte menneske, som kan rumme modsætninger. Kærlighed, jalousi og hævn. Alle mennesker indeholder både det smukkeste og det grimmeste på én gang, og han beskriver, hvad der kan få de forskellige sider frem i os.”

”I ’Henry V’ ender biskopperne med at bruge kongens vilde ungdom imod ham, fordi han vil tage halvdelen af kirkens besiddelser. Det minder meget om den måde, hvorpå man forsøger at finde skidt på politikerne i dag. ’Julius Cæsar’ handler også om spin, politisk kommunikation og om at forføre folkemængden, som man kan genkende hos Donald Trump i USA,” siger Khader. (Interview i KD 16. april 2016)

Med den nye politikertype i tankerne og påvirket af demokratiets sidste krampetrækninger, lægger Bådteatrets dukketeaterensemble op til en forførende og grufuld aften med teaterhistoriens største demagoger.

En overdådig scene af fake news og forræderi, hvor sejr fører direkte til nederlag. En kabaret om grådighed, intriger og ambitioner hvor skuespillerne og dukkerne skaber det ultimative House of Cards, både fra dengang og i dag.

 


Spillere: Astrid Kjær, Jannie Faurschou, Signe Kærup Dahl

Insruktion: Rolf Heim

Scenografi: Rolf Heim & Jonathan Hjort

Dukkemager: Erik Sanko, Phantom Limb Company

Oversætter: Niels Brunse

Rekvisitør & ass. til dukkerne: Pernille Lehnert

Bygger & afvikler: Jonathan Hjorth

Lysdesign: Egil B. H. Hansen

Lyddesign: Janus Jensen

Instruktørassistent: Astrid Lindhardt

Teknisk ansavrlig: Morten Riis Sørensen

PR, markedsføring & grafik: Art Attack

Administrativ leder Anny Neel Dirchsen

Pressefotos: Miklos Szabo

Varighed: 1 time

Aktuelt


En rundvisning på Vejrhøj Vingård - i marken og vineriet - med smagsprøver.

Torsdag den 20. juni kan du komme til en GULDBAR udover det sædvanlige, da vi er så ubeskriveligt heldige at få besøg af den fantastiske sangerinde eee gee! Emma Grankvist aka eee gee er et af de største stjerneskud på den danske popscene netop nu og har siden 2022 optrådt på stort set alle danske festivaller og spillesteder. Eee gee brød i 2022 igennem med det meget anmelderroste album "Winning", der blandt andet blev kåret som årets album af GAFFA. Allerede i 2023 udkom hun med opfølgeren "She-Rex", som blev mindst ligeså godt modtaget af anmelderne og publikum. Vi har inviteret eee gee i forbindelse med vores særudstilling FABRICA af Eva Steen Christensen og Nikolaj Danielsen, da hendes bløde 70'er-inspirerede musik og farverige visuelle univers efter vores mening passer intuitivt godt til FABRICAS sanselighed. Som sædvanlig kan du inden GULDBAR deltage i en Gylden Torsdag-omvisning, der denne gang er i vores særudstilling FABRICA. Derudover vil der være mulighed for fællesspisning inden koncerten med eee gee - menuen og mulighed for at forudbestille maden kommer snarest. Koncerten afholdes som udgangspunkt udenfor i vores hyggelige gårdhave, hvis junivejret tillader det, og den er derfor stående. Vi rykker koncerten indendørs, hvis vejrudsigten melder regn.

Lørdag den 8. juni fra kl. 13-15 er vi topbegejstrede for at kunne byde indenfor til en strikke- og hækleworkshop med strikdesigner Lærke Bagger! Kom med til en to timer lang workshop, hvor Lærke Bagger tager udgangspunkt i vores aktuelle sanseudstilling FABRICA af Eva Steen Kristensen og Nikolaj Danielsen. Igennem dine strikkepinde, hæklenåle og forskellige kunstneriske benspænd skal du udfordre din egen kreativitet. Du skal lade dig undre, overraske, irritere og glædes over egne evner, mens vi sammen finder ind til kernen af den kunstneriske håndarbejdsproces. Og måske lære noget om os selv undervejs. Og så skal vi selvfølgelig snakke masser af kunst og håndarbejde. Forvent at blive udfordret og få et nyt blik på strikkens og hæklingens muligheder igennem kunsten. Lærke Bagger vil være i samtale med en af museets medarbejdere. Medbring fire sæt strikkepinde eller hæklenåle (gerne flere og i alle størrelser) og mindst 10 forskellige slags restegarn (og meget gerne flere). Vi glæder os til at se dig til en fantastisk workshop!

PÅ PLAKATEN


Guidede rundvisninger:
20.april, 25.maj, 1. juni, 22. juni,17.august, 24. august, 14.september, 21. september og 19.oktober 2024

Lær at ro kajak og bliv sikker på vandet på 2 dage - IPP1 + IPP2 Vi holder til i…

Kom og lav økologiske sæber i forskellige former og farver. Tilsæt duft, glimmer og blomster og lav dine helt egne…

For arrangører
Billetsalg - tilmelding

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

KONTAKT BILLETEXPRESSEN


Mail:support@billetexpressen.dk

Tlf. 5330 0132 (10.00 - 15.00)


Få de gode nyheder først

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev skal du blot indtaste din email-adresse og tryk Tilmeld:

Obs! Indkøbskurvens tidfrist udløber snart!
tilbageværende tid
00:00

enhed(er) i kurven

total:


Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.